Action Man Ask Z
Action Man ZZangersheide hingst f. 2014
Action Man er ud af samme hoppestamme som bl.a. vores egen Dimitri Z såvel som de internationale topheste Harley VDL, Hopes Are High Z og Cevin Z.
Oldemoderen Larthago gik selv i international sport i op til firestjernede Grand Prix'er og er efterfølgende bl.a. blevet mor til Dimtri og den meget efterspurgte hingst Harley VDL som bl.a. opnåede internationale Grand Prix-placeringer og sejre på op til femstjernet niveau.
Larthago er også mor til den kårede hingst Cevin Z og mormor til de kårede hingste Arizona Z, Cameron Z og Castellani Z.
Larthagos mor, hoppen Daisy IV e. Caletto I er også mormor til hingsten Caritano Z der nyder stor popularitet på Zangersheide og har produceret flere internationale Grand Prix-heste.
Faderen er Action-Breaker (e. Heartbreaker/Lys de Darmen) som under spanske Sergio Alvarez Moya bl.a. har en 3. plads i Aachen GP, 2. i GCT Cannes og utallige andre topplaceringer i 4- og 5-stjernede Grand Prix'er, World Cups og Nations Cups på resultatlisten.
Action-Breaker var også en del af det spanske hold ved VM i både Kentucky 2010 og Normandiet 2014.
Morfar er Calvados Z, der desværre døde alt for tidligt i 2010, blot 9 år gammel og få timer efter at have leveret en fejlfri hovedrunde i den femstjernede Grand Prix i Oslo. Dagen forinden havde han et enkelt nedslag i sin første World Cup under Christian Ahlmann.
Inden da havde Calvados Z vist takter der med rette gjorde ham til en af tidens største sportslige håb, bl.a. med en sejr i Pforzheim Grand Prix og flere placeringer i andre Grand Prix'er.
5-årig vandt Calvados Z verdensmesterskabet for unge heste på Zangersheide.
Oldefaderen er ingen ringere end World Cup-vinderen fra Kuala Lumpur og en af 2000-tallets mest vindende heste, Sandro Boy!
I sin karriere har han indsprunget mere end 1,2 mio. Euro under Marcus Ehning.
Tipoldefaderen er endnu en tophingst der gik alt for tidligt bort: Chellano.
Selv i international sport men vigtigere endnu, særdeles indflydelsesrig i avlen med afkom som Chili RZ, Calvados Z, Chamberlain Z, Challenge van de Begijnakker, Vivaldi du Seigneur og HH Carlos Z for at nævne nogle få.
Tiptipoldefaderen Carthago afrunder afstamningen med endnu en tophingst der har bevist sit værd i både avl og sport. OL-deltager i 2000 under Jos Lansink og mange Grand Prix-placeringer på CV'et.
Dog endnu mere betydningsfuld i avlen, hvor hans sønner og døtre den dag i dag er blandt de mest eftertragtede i både avl og sport.
Action-Breaker |
Heartbreaker |
Nimmerdor |
Farn |
Ramonaa |
Bacarole |
Silvano |
Orchidee |
Jarme van't Steentje |
Lys de Darmen |
Et Hop X |
Darmen |
Freja |
Porche de Bornival |
Querry |
Camilla Z |
Calvados Z |
Chellano |
Contender |
Fayence |
Cassandra Z |
Carthago |
Astara |
Sandro Girl Z |
Sandro Boy |
Sandro |
Wiadora |
Caroline Z |
Chellano |
Larthago e. Carthago |